Skal man rejse med tog anden juledag, er det en god idé at købe pladsbillet - hvis man ikke allerede har gjort det.
For fredag er den største hjemrejsedag i julen, og der bliver trængsel i togene især mellem klokken 12 og 17.
Det siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.
- Det er især lyntogene, som bliver godt besøgte, så derfor anbefaler vi, at man bestiller en pladsbillet, siger han.
Han fortæller, at DSB i år har slået sidste års rekord på 230.000 solgte pladsbilletter i julen.
Del: