Det var ellers midlertidigt, men nu bliver hverdagen med færre tog forlænget.
Og det rammer især trafikken til og fra hovedstaden.
DSB forlænger perioden med reduceret drift i myldretiden på en række strækninger til og fra København, skriver DSB.
Ifølge DSB skyldes de færre afgange, at der fortsat er mangel på køreklare togsæt, og perioden med færre tog forlænges frem til den 20. februar.
Flere centrale forbindelser er berørt:
København H - Kalundborg
CPH Lufthavn - Roskilde
CPH Lufthavn - Slagelse/Odense
København H - Fredericia
Fredericia - Aarhus H
DSB oplyser ikke, hvornår driften igen forventes normaliseret, men henviser til løbende opdateringer på sin hjemmeside.
Indtil da må pendlerne altså fortsat indstille sig på færre tog – også i de travleste timer.

