Denne vinter er den varmeste og næstvådeste, der nogensinde er målt. Det oplyser DMI.
»Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det – den har så afgjort været usædvanlig,« siger klimatolog ved DMI Mikael Scharling til DMI's hjemmeside.
Gennemsnitstemperaturen for den netop overståede vinter har været intet mindre end fem grader. Som du kan se på DMI's top 10 herunder, er det mere end rigeligt til at indtage førstepladsen som den varmeste vinter nogensinde.
Og det er ikke den eneste rekord, der er blevet slået i løbet af den usædvanlig lune og våde vinter.
Februar har aldrig været før så våd som i 2020 - og overordnet set er det kun vinteren 2006/07, der faldt mere nedbør. Med 135,1 mm nedbør er der endda langt ned til den næstvådeste februar, der er blevet målt. Det var tilbage i 2002, hvor der - sammenlignet med i år - blot faldt 109 mm.
Skal man tro DMI, kan rekordvinteren 2019/20 være en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden.
»Temperaturen denne vinter ligner meget den gennemsnitlige vinter, som den kommer til at se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningerne fortsætter som i dag. For et fortsat højt udledningsscenarie forventer vi nemlig en gennemsnitstemperatur om vinteren på 5,2 grader i perioden 2071-2100,« siger klimaforsker ved DMI, Rasmus Anker Pedersen.
Han fortæller, at klimaændringerne også vil øge sandsynligheden for nye nedbørsrekorder.
Selvom februar 2020 også har været lun, er det trods alt kun den tredjevarmeste februar, der er blevet målt, siden DMI begyndte at måle middeltemperaturerne måned for måned i 1874.
Både 1990 og 1998 var varmere med henholdsvis 5,5 og 5,0 grader i gennemsnit. I år blev det 'kun' til en gennemsnitstemperatur på 4,6 grader.
Men set ud fra et historisk perspektiv er tendensen helt klar:
Februar bliver både varmere og varmere - og mere og mere våd.
DMI laver såkaldte klimanormaler for 30 år af gangen, og der er sket et markant skifte fra den sidste klimanormal fra 1961 til 1990 til den nuværende, som startede i 1991.
Temperaturen er steget med 1,5 grader i gennemsnit, mens der falder 12 mm eller 32 procent mere nedbør, og det er ifølge DMI's klimatolog Mikael Scharling 'en ret dramatisk ændring'.
»Det er uden fortilfælde i den snart 150 år lange periode, som vi har beregnet klimanormaler for,« siger han forklarer Mikael Scharling til DMI om temperaturstigningen.
Han kalder den store stigning i februar-nedbør for ’yderst markant og uden fortilfælde' og understreger, at februar måned nu ikke længere er årets tørreste måned i Danmark.
