Dårligt nyt til danskerne: DSB forventer flere problemer i 2027
»I 2027 bliver der ekstraordinært mange store sporarbejder på jernbanen,« lyder det blandt andet.

»I 2027 bliver der ekstraordinært mange store sporarbejder på jernbanen,« lyder det blandt andet.

Hvis du har været træt af sporændringer, aflysninger, togbusser og forsinkelser på landets togstrækninger i år, venter der dig desværre dårligt nyt.
For DSB advarer ifølge TV 2 om, at det kan blive endnu værre næste år.
Mediet har talt med virksomhedens administrerende direktør, Flemming Jensen, som forklarer, at 2026 har budt på en række udfordringer.
De bliver dog ikke mindre næste år:
»I 2027 bliver der ekstraordinært mange store sporarbejder på jernbanen, hvor der vil være mindre kapacitet,« siger han til TV 2.
Alene i oktober har der været flere togproblemer – særligt mellem Odense og Fredericia.
En af gangene skyldtes aflysningen af kørslen på strækningen, at et højspændingskabel var faldet ned i et kørestrømsanlæg.
Til TV 2 forklarer Flemming Jensen, at 2027 i perioder vil byde på flere spærringer og mindre kapacitet.