Fredag aften rykkede tysk politi prompte ud til en meget besynderlig situation.

På strækningen mellem Büsum og Heide i landet havde et tog kørt over et metalhegn, der var lagt på togskinnerne.

Sådan lyder det ifølge tysk politi i en pressemeddelelse.

Lokomotivføreren prøvede forgæves at bremse, men uden held. 

Heldigvis skete der ikke noget med togets 40 passagerer, ligesom toget også kunne fortsætte efter den voldsomme hændelse.

Det lykkedes dog det lokale politi at finde frem til gerningsmanden, som viste sig at være en blot 11-årig dreng.

Drengen indrømmede at have placeret hegnet, der var blevet fastspændt til skinnerne, med kabelbindere. 

Ifølge drengen gjordet han det af ren og skær kedsomhed.

Den unge gerningsmand blev efterfølgende hentet af sin far, og begge blev informeret om farerne.

»Dette er ikke en en dum drengestreg. Det kan i værste fald føre til en afsporing af toget, eller at passagerer i toget kan komme til skade,« udtaler Hanspeter Schwartz, pressetalsmand for Flensborg Forbundspoliti, i meddelelsen.