En bus kørte fredag eftermiddag i en grøft.

Det skete på Rugårdsvej mellem Hindevad og Morud på Fyn.

I bussen er der mellem 35 og 40 passagerer, hvor størstedelen er ældre mennesker. Det fortæller Rene Troels, der er kørselsdisponent i Søren Rejser, til B.T.

»Det, der er sket, er, at bussen er kommet lidt ud i rabatten, hvor der var blødt, og så skete det,« forklarer han.

Flere passagerer var indespærret inde i bussen, da dørene ikke kunne åbne.

»Dørene vil ikke åbne, fordi de sidder fast i rabatten,« siger Rene Troels fra Søren Rejser.

Redningsmandskab og politi ankom til ulykkesstedet.

»Alle har det godt. Der er ikke sket nogen personskader,« siger Rene Troels.

Fyns Politi bekræfter, at ingen er kommet til alvorligt tilskadekommen, og at folk tog uheldet roligt.

»Men en enkelt ambulance blev sendt, da en ældre herre lige skulle tilses,« siger Steen Nyland fra Fyns Politi.

Steen Nyland fra Fyns Politi forklarer, at de er ved at få de sidste fra bussen evakueret. Fyns Politi ved ikke endnu, hvad der var årsagen til uheldet.

Rene Troels er selv på vej til ulykkesstedet. Han har sørget for en ny bus, som de ældre passagerer kan blive kørt hjem i.

»Vi skal ikke køre i den bus igen,« siger Rene Troels.