En noget dramatisk trafikulykke fandt torsdag aften sted i Fønixkrydset i Næstved.

En bus slingrede pludselig rundt og kørte ind i en personbil. Buschaufføren fik angiveligt et ildebefindende midt under kørslen.

»Han kører i hvert fald ind i en personbil, så der sker et færdselsuheld,« forklarer vagthavende ved Sydsjællands Politi.

I følge lokalmediet sn.dk er flere lyskurve beskadiget under ulykken.

Buschaufføren blev efterfølgende kørt på sygehuset, forklarer Sydsjællands Politi:

»Vi ved endnu ikke med 100 procents sikkerhed, hvorfor chaufføren kører ind i den bil. Men det  forlyder, at han fik et ildebefindende« siger vagthavende:

»Nu er han i hvert fald kørt på sygehuset.«

Ingen er kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.