Krydser man broen enten til eller fra arbejde, så er turen lige pludselig blevet meget længere.

Mandag lukkes Kronprins Frederiks Bro for biltrafik, og der bliver ikke åbnet igen, før november. 

Det skriver Frederikssunds Kommune på sin hjemmeside

Den 90 år gamle bro, der går over Roskilde Fjord mellem Jægerspris og Frederikssund, skal nemlig renoveres.

'Renoveringen er nødvendig for at sikre broens levetid, men betyder, at broen vil være helt lukket for biltrafik i cirka tre måneder,' lyder det i meddelelsen. 

Og man kan godt forvente en længere tur, hvis man er daglig bruger af broen. 

'Hvis du normalt tager turen over Kronprins Frederiks Bro i bil, skal du indstille dig på en længere omvej i sensommeren og efteråret,' skriver Frederikssunds Kommune. 

Bilister henvises til at køre over Kronprinsesse Marys Bro længere sydpå.

Broen vil fortsat være farbar for cyklister og fodgængere i de tre måneder.

Lukningen får også betydning for den kollektive trafik, hvor buslinjerne 315, 316, 318, 65E, 98N og 230R vil køre en anden rute fra i dag til og med oktober.