Lyt til artiklen

En brændende lastbil har siden klokken 15 spærret Taulovmotorvejen og skabt massiv kødannelse.

Men kort efter klokken 21, er motorvejen igen genåbnet, og trafikken glider uhindret igen.

Hændelsen foregik på Taulovmotorvejen i retningen mod Kolding – mellem afkørsel 61 Taulov og motorvejskrydset Kolding.

Her var en lastbil brudt i brand, men blev hurtigt flyttet ud i nødsporet. Billeder fra stedet viste dog, at brandvæsenets køretøjer og slukningsarbejdet spærrede for motorvejen.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Kort før klokken 16 var motorvejen fortsat spærret. Og køen, der siden var opstået, var enorm. Der var tale om en køstrækning på helt op mod 15-20 kilometer.

Af den årsag opfordrede man altså øvrige bilister til at søge alternative ruter.

Hvad der har forårsaget branden, vides ikke.

B.T. følger sagen.