Opdatering: Metroen kører nu igen

Der kører i øjeblikket ingen metrotog mellem Christianshavn og Lufthavnen. Det skyldes, at der er udbrudt brand på stationen Øresund.

Frank Mikkelsen, vagtchef ved Hovedstadens Beredskab, oplyser, at det formentlig er affald eller noget bevoksning, der er gået ild i.

»Det lød de første meldinger på, men der er teknikere på stedet nu,« siger han.

Beredskabet er ved at være færdige på stedet.

»Ingen togdrift mellem Christianshavn-Lufthavnen pga. brand på Øresund,« oplyser metroens trafikinformation på Twitter.

Der er ifølge Københavns Politi ikke tilskadekomne.

B.T. følger sagen.