Søndag advarer Vejdirektoratet bilister, der skal over Storebæltsbroen.
Her lyder det, at den kraftige blæst kan give problemer, og derfor frarådes det, at vindfølsomme køretøjer passerer broen frem til klokken 23.00, hvor det ventes, at vinden vil aftage.
Det skriver både Vejdirektoratet samt Sund & Bælt på Twitter.
Vejrforholdene har dog alligevel givet anledning til flere trafikale problemer rundtomkring i landet.
Søndag aften klokken 18.10 skete der nemlig et færdselsuheld på Storebæltsbroen, som medvirkede til, at broen var lukket for trafik i retning mod Sjælland i næsten to timer.
Her måtte flere bilister derfor vente tålmodigt, indtil Sund & Bælt kunne meddele klokken 20.12, at broen igen var farbar.
Men det er dog ikke kun på Storebæltsbroen, at blæsten har skabt udfordringer.
Tidligere på dagen måtte Molslinjen også omlægge deres færgeforbindelse mellem Odden og Ebeltoft med afgang klokken 10.45 grundet vind og vejr.

Her valgte de derfor at ændre ankomsten til Aarhus Havn i stedet for Ebeltoft. Det fortæller Molslinjens kommunikationschef til B.T.
»Vindretningen er ret uheldig for havnen i Ebeltoft, for havnen er noget mere vindudsat, end hvad den for eksempel er i Aarhus, og derfor valgte vi allerede i går at omlægge ruten,« fortæller Jesper Maack, kommunikationschef ved Molslinjen, til B.T.
Molslinjen advarede allerede passagererne om, at forbindelsen var ændret, lørdag aften, således de kunne nå at ombooke billetterne.
Jesper Maack fortalte desuden, at de andre færgeafgange forløber som normalt.
B.T. følger vejr- og trafiksituationen …



