Man kunne pludselig se både røg og flammer på motorvejen nær Gladsaxe. Årsagen var, at en bil var brudt i brand.

Det skaber stadig kø på stedet, men vagthavende hos Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, siger til B.T., at situationen er under kontrol.

»Vi er selvfølgelig på stedet, men branden er slukket for længst, og der er ingen problemer,« siger han eksempelvis.

Ordensmagten forventer derfor, at køen nu kun bliver mindre og mindre og snart forsvinder helt.

Jens Møller tilføjer, at der ingen tilskadekomne er på ulykkesstedet.

»Det var en motorfejl, som var årsagen til branden. Heldigvis var der ingen personer, som kom til skade i situationen.«

Både brandvæsnet og politiet vil være synlige på stedet, mens oprydningsarbejdet står på.

Der var ikke andre biler, som blev udsat for skader i forbindelse med den brændende bil på motorvejen.