Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab var søndag aften til stede ved en »alvorlig« ulykke på Amager.

Tre biler var involveret i en færdselsulykke, der blev anmeldt klokken 18.44, oplyser vagtchef Henrik Stormer.

»Vi har en kvinde, der er kommet alvorligt til skade,« oplyser han.

Hovedstadens Beredskab oplyste på Twitter, at de havde overdraget tre patienter til Hovedstadens Akutberedskab.

Tre biler har været involveret i et uheld på Amager. Politiet fik anmeldelsen 18.44, og der er »alvorlig« personskade, lyder det fra vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer.
Tre biler har været involveret i et uheld på Amager. Politiet fik anmeldelsen 18.44, og der er »alvorlig« personskade, lyder det fra vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer.
Vis mere

Ulykken skete, da en personbil, der kom kørende fra Avedøre og ind mod Sjællandsbroen, ramte et lyssignal i krydset ved Centrumforbindelsen, oplyser vagtchefen.

»Bilen rammer et lyssignal i krydset og slår en saltomortale gennem luften, hvorefter den rammer en modkørende bil, der holder for rødt. Men bilen rammer også et vejskilt, der laver materielskade på en tredje bil.«

I de to øvrige biler sad henholdsvis en kvinde og en mand.

Tidligt mandag morgen oplyser vagtchefen ved Københavns Politi, at der ikke er noget nyt om kvindens tilstand.

Det er endnu også for tidligt at sige, hvad der var årsagen til ulykken, fortæller vagtchefen.

De pårørende til den alvorligt tilskadekomne er blevet underrettet.

Andre læser også