Torsdag eftermiddag brød en bil i brand på Viborgvej ved Hammershøj.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis, til B.T.

»Vi har talt med en indsatsleder fra redningsberedskabet, og han oplyser, at der er gået brand i et køretøj,« forklarer vagtchefen.

Han oplyser ligeledes, at der heldigvis ikke er nogen tilskadekommende, ligesom ingen altså befandt sig i bilen, da branden brød ud.

Midt- og Vestjyllands Politi ved ikke, hvad der var årsag til branden.

Viborvej, hvor uheldet er sket, er en meget trafikkeret vej, og torsdag eftermiddag var den præget af myldretrafik.

Derfor opfordrede politiet til, at man søgte alternative veje og gav plads til slukningsarbejdet.

En lille time efter, at politiet meldte om brand i bilen, er den slukket. Viborgvej er således 17.30 torsdag farbar igen.