Alvorligt uheld spærrer vej
En person er kommet alvorligt til skade.
En person er kommet alvorligt til skade.
Opdateret klokken 15.20: Vejen er åben igen, og køen er afviklet.
Der er torsdag middag sket et alvorligt færdselsuheld på Gl. Århusvej mellem Grumstrup og Hovedgård – det er nord for Horsens.
Sydøstjyllands Politi oplyser kl. 13.30, at en person har »pådraget sig alvorlig personskade og blev derfor kørt til sygehuset i en ambulance med eskorte«.
Den pågældende strækning har siden uheldet været helt spærret, men politiet forventer at åbne én vognbane cirka kl. 14, lyder det.
Trafikanter er blevet opfordret til at finde andre veje.
Anmeldelsen om uheldet kom kl. 12.01, og i første omgang var der ingen meldinger om tilskadekomne. Eller om hvad der er sket.
Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at der efter alt at dømme er tale om »et frontalt sammenstød mellem to køretøjer«.
En bilinspektør skal undersøge stedet nærmere.
B.T. følger sagen.