Der er fredag morgen sket et alvorligt uheld på Motorring 4 nær Ballerup.

To biler er kørt frontalt sammen på stedet – og en person er kommet alvorligt til skade.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter:

»Vi pt. arbejder stadig på stedet. Pt. intet yderligere,« lyder det fra vagtchefen.

Uheldet er sket ved Hjorteengen.

En overgang var der spærret i begge retninger på stedet, men der er nu åbnet for trafik igen:

»Vi er færdige på uheldsstedet, og der er åbnet for trafikken igen. Tak for tålmodigheden,« lyder det fra politiet omkring klokken 09.00.

B.T. følger sagen.