Der er sket et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Aarhus.

En 50-årig mand fra Hadsten er afgået ved døden som følge af ulykken.

Manden var fører af en varebil, der kørte op bag i en lastbil.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Varevognen, der var involveret i ulykken.
Varevognen, der var involveret i ulykken. Foto: Local Eyes
Vis mere

De pårørende er underrettet, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 50-årige var alene i bilen, og ingen andre kom til skade ved ulykken.

En bilinspektør skal nu undersøge ulykken nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er sket. Indtil rapporten ligger klar ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere om ulykken

Motorvejen er nu åbnet op igen, efter der er ryddet op, skriver Politiet på Twitter.

Ulykken på E45.
Ulykken på E45. Foto: Local Eyes
Vis mere

Østjyllands Politi er på til stede ved udfletningen ind mod Aarhus tæt ved afkørsel 50 Hørning, hvor uheldet er sket i retning mod Aalborg.

På Twitter skriver politiet, at de nu vil spærre et nordgående spor helt.

De forventer, det vil være lukket i ca. 15-20 min i forbindelse med oprydningsarbejdet.

Derfor er der massiv kødannelse både før og efter uheldet, fortæller vagthavende ved Vejdirektoratet, Jakob Riis-Petersen, til B.T.

Ulykke på E45.
Ulykke på E45. Foto: Vejdirektoratet
Vis mere

»Der er faktisk kø både før og efter uheldet. Det er sket lige i myldretiden i et område, hvor der også normalt er meget trafik, så lige nu er rejsetiden 50-60 minutter længere end normalt,« siger han.

Køen er sammenlagt 6,5 km.

'Nedsæt hastigheden og  vis hensyn v. uheldsstedet der er kort efter udfletningen ind mod Århus,' skriver politiet på Twitter.

Der kan forventes kødannelser på stedet med 10-15 minutter længere rejsetid til følge.

Det forventes tidligst, at vejen er ryddet klokken 16.30, oplyser Vejdirektoratet.