Efter et trafikuheld på Falster fredag eftermiddag er en 25-årig mand afgået ved døden.

Det bekræfter Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Politiet blev fredag eftermiddag kaldt ud til et alvorligt trafikuheld på Gaabensevej i Falster, hvor en personbil og lastbil var kørt frontalt sammen.

Sydsjællands Politi oplyste til B.T., at de tilskadekomne personer blev behandlet ved ulykkesstedet.

Bilen er blevet totalskadet som følge af ulykken.
Bilen er blevet totalskadet som følge af ulykken.

Og trafikuheldet endte på tragisk vis med at koste en 25-årig mand livet. De pårørende er underrettet.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kender endnu ikke årsagen til ulykken.

En bilinspektør har været til stede på ulykkesstedet, hvor der blev foretaget en nærmere undersøgelse af ulykken. Og først når undersøgelserne er endeligt færdiggjort, kan politiet sige, hvordan ulykken er opstået.

I forbindelse med ulykken blev Gaabensevej spærret i begge retninger. Vejen er nu åben igen, og det samme er trafikken.

Skaderne efter ulykken er alvorlige, hvilket også Sydsjællands Politi har bekræftet.
Skaderne efter ulykken er alvorlige, hvilket også Sydsjællands Politi har bekræftet.