Mandag eftermiddag døde to personer i en færdselsulykke ved Vigsnæsvej i Guldborg på Lolland-Falster.

Passagererne, et ægtepar på 66 år, kørte op i en lastbil.

Det oplyser vagtchef Michael Skrædderbo til B.T.

»Årsagen er en lastbil, der kørte langsomt. Derefter kørte en personbil op i lastbilen,« forklarede vagtchefen til B.T.

Efterfølgende blev de skåret fri fra bilen og fragtet med helikopter til hospitalet, hvor de desværre afgik ved døden få timer efter.

De pårørende er underrettet, meddelte politiet på Twitter.