Alle tog på strækningen mellem Mårslet og Odder har været aflyst tirsdag aften. (Opdateret 19.46: Alle toge kører som normalt igen på strækningen)

Grunden var, at der var tekniske problemer med et letbanetog.

Det oplyser Midttrafik på deres hjemmeside.

Tidligere på aftenen var det alle tog mellem Aarhus H og Odder.

Klokken 19.15 lød meldingen således på hjemmesiden.

»Der køres igen imellem Århus H og Mårslet. Der vil dog forekomme forsinkelser. Der køres fortsat ikke mellem Mårslet og Odder på grund af tekniske problemer på strækningen.«

Ifølge Aarhus Stiftstidende holdt toget på skinnerne mellem Mårslet og Vilhelmsborg tæt på Mårslet Station, og der var tale om svigtende bremser.

Da Odderbanen kun har et spor, så kunne togene ikke passere det nedbrudte tog, og det var derfor, at trafikken var indstillet på strækningen.