Opdatering: Fredag eftermiddagen kunne P4 Trafik meddele, at vejarbejdet er færdigt, og at den kø, det skabte, er løsnet op igen.

Et akut vejarbejde spærrer fredag højre spor på E20 Vestmotorvejen ved Korsør.

Det skriver P4 Trafik.

Køen vokser fredag eftermiddag og begynder nu kort efter afkørsel 41 Tjærby.

Årsagen er et akut vejarbejde ved afkørsel 42 Korsør, hvor højre spor fortsat er spærret.

Det skyldes at der er huller i Vejen, skriver vejdirektoratet, som kalder det for en »ekstraordinær kø«.

Tidligere fredag var der også problemer i den modsatte retning mod København. Her var der kø fra afkørsel 43 Halsskov frem mod afkørsel 42 Korsør.

Det vejarbejde er dog afsluttet, og køen mod København er løsnet.

Til gengæld giver arbejdet nu problemer i retning mod Storebælt.