Fredag middag kører der ingen tog mellem Aarhus Hovedbanegård og Hinnerup.

Det skyldes en sporskiftefejl ved Aarhus H, skriver DSB på det sociale medie X.

Fejlen betyder, at man hverken kan komme ind eller ud af banegården mod nord, lyder det.

Ifølge DSBs hjemmeside arbejdes der på at skaffe togbusser til at køre på strækningen.

De første kører fra henholdsvis Aarhus H og Hinnerup Station klokken 12.15.

På hjemmesiden lyder der en opfordring til at tjekke Rejseplanen, inden du tager afsted.

Tog mellem Aalborg og Hinnerup og syd for Aarhus Hovedbanegård i begge retninger kører som normalt.