En 58-årig kvinde er svært tilskadekommen, efter hun tirsdag eftermiddag blev påkørt af en bil, da hun kom cyklende i Løgumkloster.

»Ulykken skete i en rundkørsel på en omfartsvej,« oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Cyklisten, som er en lokal kvinde, er blevet fløjet til Odense Universitetshospital, hvor hun modtager behandling.

Politiet er færdige med deres undersøgelser på stedet, og er nu ved at klarlægge, hvad der gået forud for ulykken.

Bilisten, som førte bilen, der påkørte den 58-årige kvinde, kom ikke til skade i ulykken.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 17.24.

Opdateres...