En betonkanon påkørte fredag morgen en personbil i Nordsjælland.

En 29-årig mand er afgået ved døden i ulykken. De pårørende er underrettet.

Ulykken skete på Hørup Skovvej ved Hørupvej.

Redningsmandskabet forventes at arbejde en-to timer på stedet. Bilister må derfor forvente kødannelse på strækningen.

Det kan derfor være en god ide at finde andre, alternative ruter.

»Der er ambulance-reddere og politi på stedet, og der er tilkaldt en bilinspektør som teknisk støtte til politiet,« siger den vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab.

Hørup Skovvej spærres i begge retninger ved hhv. Frederikssundsvej og Frederiksborgvej, oplyser politiet på Twitter.