En dreng på 14 år blev fredag morgen kørt ned på hovedvejen Rute 43 mellem Fåborg og Odense.

Det skriver TV2 Fyn.

Fyns Politi oplyste tidligere fredag morgen til B.T., at Fåborgvej var spærret, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet.

»Umiddelbart tyder det på, at det er en fodgænger, der er blevet kørt ned, men vi kan ikke sige så meget om sagen på nuværende tidspunkt,« sagde vagtchef Mila Holck Nielsen umiddelbart efter ulykken.

Ulykken skete på Fåborgvej ved byen Sallinge.

Ifølge P4 Trafik var vejen spærret i begge retninger ved Sallinge Ågade og ind i byen.

Omkring klokken halv ti blev vejen åbnet igen.

Ifølge TV2 Fyn drejer det sig om en 14-årig dreng, som blev påkørt, da han løb ud efter en bus.

B.T. følger sagen …