Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der bliver ingen Dannebrogstrøje, når Tour de France tager sin historiske start i Danmark på fredag.

Men det var lige ved, hvis Mads Pedersen havde snigløbet sin holdkammerat, Alexander Kamp ved søndagens DM.

En lummer søndag i Aalborg blev pludselig deja-vu til VM i Yorkshire i 2018 med en syndflod af regn – men Mads P. forblev kølig, selvom det gibbede i styr og stænger.

»Selvfølgelig ville jeg gerne have vundet og givet den en ekstra skalle. Men selvfølgelig også i respekt for en kammerat, så gør man ikke sådan noget. Jeg kunne godt have kørt anderledes og fået hele gruppen til at lukke,« siger den formstærke dansker til B.T.

Mads Pedersen(tv) spurter sig til en DM-sølvmedajle foran World Tour-rytteren, Mikkel Honoré i en regnvejrsfyldt afslutning på DM.
Mads Pedersen(tv) spurter sig til en DM-sølvmedajle foran World Tour-rytteren, Mikkel Honoré i en regnvejrsfyldt afslutning på DM. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Men siger man tillykke med sølvet, når man er tidligere VM-vinder og har den form som du har?

»Ja, når vi vinder, så er det absolut okay at sige tillykke,« siger VM 2018-vinderen efter Alexander Kamp tog en guldmedalje med i Trek-bussen.

»I dag var loyalitet fra alle sider,« fortsatte Trek-kaptajnen, der kom i mål 14 sekunder efter Kamp – og trods loyaliteten også gav et par angreb i finalen af løbet.

Modsat mange andre af de 25 danske World Tour-stjerner var det ikke et tema at blive væk fra Danmarksmesterskabet i Aalborg.

Dobbelt Trek til DM i Aalborg, hvor Alexander Kamp (th) holdte sin kaptajn, Mads Pedersen og resten af feltet bag sig.
Dobbelt Trek til DM i Aalborg, hvor Alexander Kamp (th) holdte sin kaptajn, Mads Pedersen og resten af feltet bag sig. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Kort op til løbet var der afbud fra ryttere som Casper Pedersen, Mikkel Bjerg, Johan-Price Pejtersen og den forsvarende mester, Mads Würtz Schmidt, mens Jonas Vingegaard, Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen samt Søren Kragh Andersen slet ikke var tilmeldt.

Trods galopperende corona i feltet og en historisk Tour i horisonten, var der ikke noget valg for Mads Pedersen.

»Det er DM,« siger han kort og holder en kunstpause.

»Det synes jeg man kører. Jeg havde aldrig sprunget fra,« fortsætter Mads Pedersen.

Hvad siger det så om den, der er sprunget fra?

»Jamen mange af dem har jo corona eller er syge. Der er selvfølgelig nogen der har truffet det valg ikke at køre fra starten af, og det er helt op til dem. Men jeg tror ikke mange er sprunget fra, fordi de er bange for corona her,« siger Mads Pedersen bag mundbindet, som er det eneste der har bredt sig hurtigere end coronaen i feltet.

I spurten om sølvmedaljen lykkedes det Pedersen at spurtbesejre over en anden af de World Tour-ryttere, der tog coronachancen til DM, Quick-Steps Mikkel Honoré.

Andre læser også