Der venter Jonas Vingegaard en fornem flyvetur i privatfly fra Amsterdam til København.

Den danske Tour-vinder kommer til at sidde i de lyse lædersæder i kabinen og kan nyde udsigten fra privatflyet Beech 300 Super King Air 350, som bærer Vingegaards eget navn på sig.

Tour de France-sponsoren Skoda står for den luksuriøse hjemflyvning, som ifølge Flightradar står til at lette fra Amsterdam klokken 9.45

 Flyet forventes herefter at lande i Københavns Lufthavn 11.17.

På billedet her kan man se den luksuriøse kabine.
På billedet her kan man se den luksuriøse kabine. Foto: Copenhagen AirTaxi
Vis mere

Når Jonas Vingegaard lander i Københavns Lufthavn venter en specialbygget elektrisk Skoda Enyaq.

Den er bygget om til en cabriolet i anledning af fejringen.

Det bliver marketingchef i Skoda Danmark, Niels Pilgaard, der tager turen til Holland for at bringe Vingegaard og familien hjem.

»Vi kommer i hvert fald til at gøre vores for, at Jonas får den ultimative fejring først med fly til Kastrup og derefter kortege i en specialdesignet Skoda gennem Københavns gader,« siger Niels Pilgaard.

Privatflyet, der skal fragte Jonas Vingegaard til København.
Privatflyet, der skal fragte Jonas Vingegaard til København. Foto: Niels Pilgaard
Vis mere

Hele planen for fejringen af Jonas Vingegaard i København kan du læse meget mere om i B.T.s liveblog.

Den finder du ved at trykke lige HER.