De troede, de kunne gå i fred.

Men sådan har det bestemt ikke været for Karina Vingegaard og Claus Rasmussen de sidste dage.

For de to stolte forældre til årets Tour de France-vinder bliver bestormet med henvendelser, og derfor har de sidste dage også været ret specielle.

»De har været mærkelige. Vi troede egentlig, vi kunne gemme os herovre i København. Det er ikke lykkedes for os. Vi er blevet genkendt over alt,« siger Karina Vingegaard til B.T.

Jonas Vingegaard med mor Carina Vingegaard og far Claus Rasmussen.
Jonas Vingegaard med mor Carina Vingegaard og far Claus Rasmussen.
Vis mere

Deres søn, Jonas Vingegaard, har for alvor taget nationen og mange andre lande med storm, og det har givet massiv opmærksomhed. Ikke kun rettet mod cykelrytteren men hele hans familie. Og det er ret anderledes end den hverdag, forældrene er vant til.

»Vi har aldrig været vant til, folk har genkendt os på gaden. Det er lid tanderledes nu. Jeg havde egentlig forventninger om, at vi i København kunne gemme os lidt, men det kan vi ikke. Da vi sad på Rådhuspladsen i går, var der så mange, der kom hen og sagde tillykke. Men det er jo fedt nok, der er jo ikke noget ondt i det. Så det er godt nok,« fortæller Claus Rasmussen.

Det gør ham stolt, når fremmede mennesker kommer hen for at sige tillykke med sønnen, som de ikke selv har haft mulighed for at se endnu.

Og derfor glæder Karina Vingegaard sig da også til at give sønnen 'det største knus han har fået længe', inden de skal igennem dagens program.

Jonas Vingegaard på podiet på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag den 24. juli 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Jonas Vingegaard på podiet på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag den 24. juli 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi skal ind på Rådhuset til modtagelse og med i Tivoli og hylde ham derovre. Jeg glæder mig mest til at give ham et knus, ønske tillykke og sige til ham, vi er stolte,« lyder det fra den glade mor.

Onsdag aften går turen dog hjem, og selvom alle har været søde, og det har været en god oplevelse, glæder begge forældre sig til, at der igen kommer lidt ro på, og at de kan vende tilbage til den lidt mere almindelige hverdag.

»Vi trænger til også at være lidt i fred. Ikke at det er for meget på den måde, men det bliver også godt at komme hjem,« siger Karina Vingegaard med et lille smil.

B.T. er selvfølgelig med hele dagen, og du kan følge med i LIVE-bloggen her.