»Jeg elsker ham. Ganske enkelt.«

Belgiske Nathan Van Hooydonck lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive forholdet til Jonas Vingegaard.

De to har i årevis kørt på samme hold - lige indtil en skæbnesvanger september-dag sidste år, hvor Nathan Van Hooydonck ud af det blå fik et ildebefindende bag bilrattet og kørte galt med sin gravide kone.

Efterfølgende undersøgelser viste, at han led af hjertearytmi - og han fik straks indopereret en pacemaker. Og desværre betød det også, at hans karriere var slut. 

Daniel Cole/AFP/Ritzau Scanpix

Kort efter bilulykken dedikerede Jonas Vingegaard en etapesejr i Vueltaen til Van Hooydonck.

»Vi er venner. Så simpelt er det. Rigtig gode venner. Min kone kommer rigtig godt ud af det med hans kone. Jeg elsker ham - ganske enkelt,« fortæller Nathan van Hooydonck til B.T. ved Team Visma-Lease a bikes holdbus.

Han er under Touren tilknyttet holdet i en hjælperolle. Og det passer ham godt.

»Ja, jeg får lov at hænge ud med drengene og være tæt på holdet. Det passer mig rigtig godt.«

Når du står her inden en stor Tour-etape, kan du så blive frustreret over, at du ikke kan sætte dig op på cyklen og hjælpe Jonas?

»Nej nej, jeg er færdig med at være frustreret. Frustration fører intet godt med sig.« 

»Jeg er bare glad for, at Jonas er her ved Tour de France, og at han kan konkurrere. Det troede jeg ikke ville ske, da jeg så hans styrt. Men han klarede det med sit hårde arbejde.«

Touren på bagsædet

Har Pogacar mistet modet, og hvor syg var sloveneren egentlig af corona? Det diskuterer B.T.s reportere med kløgtigt input fra Bjarne Riis og Johan Bruyneel. Afrikas stjerne gjorde en ellers kedelig dag tværs gennem Italien til en mindeværdig etape, og action var der også i pressecentret, hvor en B.T.-journalist både slog en streg og slog alarm! Vi taler også med uheldige Mads Pedersen, selveste Tour de Frances chef og så skal vi høre om en uforglemmelig dansk sejr på en af historiens korteste etaper. Podcasten er sponseret af Airtox.

Touren på bagsædet

B.T.-drengene er nedtrykte over Jonas Vingegaards tidstab - men også over aftenens udfordringer, der bød på et låst hotel, et elendigt coverband og en bil, der pludseligt var hegnet inde. Hør alt om dagens intense etape op ad Galibier - Bjarne Riis og Johan Buryneel er klar med skarpe analyser, og bare rolig: Der er masser af håb for Jonas Vingegaard. Og hvis han fejler, så bare rolig - Mads Pedersen er grøn trøje-bejler! Podcasten er sponseret af Airtox.