Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I en hektisk afslutning på fjerde etape af Tour de France bekræftede Jonas Vingegaard det, vi så på enkeltstarten i København.

Den senede sallingbo ser ud til at være stærkere end (med)kaptajn Primoz Roglic, som blev kørt agterud på den afsluttende stigning 11 kilometer før mål.

Desværre måtte Jonas Vingegaard også selv slippe holdkammeraten Wout van Aert på toppen af stigningen. Belgieren kørte alene i mål.

»Jeg er både ærgerlig og glad. Jeg ville gerne have været med, og så havde jeg måske fået otte sekunder på de andre. Det er lidt ærgerligt.«

Vingegaard lykønsker Wout van Aer efter sejren.
Vingegaard lykønsker Wout van Aer efter sejren. Foto: GUILLAUME HORCAJUELO / POOL
Vis mere

Spekulationerne om den delte kaptajnrole på Jumbo-Visma har været mange, men Vingegaard afviser at tale om den interne kamp på storholdet, hvor mange eksperter ellers har slået fast, at Roglic er den reelle kaptajn:

»Det handler ikke om det. Det handler om, at vi er to kaptajner mod Tadej Pogacar. Det handler ikke om noget indbyrdes. Men vi er to gode kaptajner mod én. Eller ikke bare en - men resten af feltet.«

Tirsdagens vanvittige eksplosion på Cote du cap Blanc-Nez var nøje planlagt, fortæller det danske Tour-håb:

»Vi havde hele tiden planlagt at angribe der, og det lykkedes. Jeg var tæt på at kunne følge med, og det var uheldigt, men det var godt, han fortsatte alene. Vi er meget glade for sejren, og det giver god holdånd.«

Onsdag venter Tourens hidtil største udfordring, hvor Vingegaard og co. skal ud på en brostensrute med afslutning i mytiske Arenberg.

Andre læser også