Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der følger en masse opmærksomhed med, når man kører i løbets gule førertrøje i Tour de France.

Og lige nu oplever løbets førende rytter, Jonas Vingegaard, det på både godt og ondt.

»Der er pressemøde hver dag og dopingkontrol. Jeg er den sidste, der tager væk fra målområdet hver dag. Det er lidt længere, men indtil videre har det været meget fint. Jeg synes ikke, det har været og er et problem. Jeg havde troet, det ville være værre, end det egentlig var,« siger Vingegaard på et pressemøde og fortsætter:

»Jeg tager det hele meget stille og roligt. Jeg ved, det er en del af det. Jeg gider ikke blive stresset over det. For så bliver man bare irriteret. Jeg gider ikke blive irriteret over det.«

Jonas Vingegaard.
Jonas Vingegaard. Foto: EPA/YOAN VALAT
Vis mere

Det store mediecirkus troede Vingegaard ville komme til at påvirke ham negativt ved, at han hver dag ville komme flere timer senere end sine holdkammerater til hotellet. Men virkeligheden blev pludselig en helt anden for 25-årige danske stjerne, der lige nu oplever uventet luksus på den front.

»Jeg troede, at jeg ville være tre timer senere på hotellet end alle andre fra holdet. Men nu har vi været så heldige at få politieskorte hver dag ned fra bjergene, så jeg er nærmest den første, der har været på hotellet fra holdet. Så det har overhovedet ikke været så slemt.«

»Det er sindssygt fedt at køre i den gule trøje. Sidste år kørte jeg i den hvide ungdomstrøje, men det er federe at køre i den gule. Der er flere, der hepper på mig derude,« fortæller Vingegaard.

At køre i gult har også medført, at danskeren har været ude for noget, han ikke ville have oplevet, hvis han ikke førte verdens største cykelløb.

»Jeg kan mærke en lille forskel. Da jeg styrtede i går og kom tilbage til feltet, var det en Israel-rytter der hjalp mig frem i feltet. Tak til Hugo Houle. Det er jeg glad for, at han gjorde,« slutter Vingegaard.

Andre læser også