Det var ikke kun hjemme foran tv-skærmen, at der blev jublet igennem over Kasper Asgreens vilde Tour-sejr torsdag.

Også hos feltets danske førerhund, Jonas Vingegaard, var glæden over landsmandens triumf stor.

 »Jeg er virkelig glad for, at Kasper tog etapesejren i dag. Jeg ved, at han har haft det svært det seneste år. Så det er skønt at se ham være tilbage og vinde igen.«

Kasper Asgreen har haft et svært år, efter at han under sidste sommers Tour blev sendt hjem af Quickstep-ledelsen, da hans knæ ikke havde restitueret ordentlig efter en skade.

Foto: Christophe Petit Tesson/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og siden har Asgreen kæmpet med formen og resultaterne. Men nu kom han endelig tilbage på sporet. Til stor glæde for Jonas Vingegaard, der i det hele taget nyder samværet med de andre Tour-danskere.

»Under etaperne taler vi altid lidt sammen, os danske gutter i feltet. Det er altid rart at have nogle landsmænd at tale med. Og det er fedt, når de nogle etaper,« lyder det fra Jonas Vingegaard.

Det var Kasper Asgreens første sejr i et af de store etapeløb. Han har dog tidligere vundet forårsmonumentet Flandern Rundt.

Jonas Vingegaard fører -Tour de France - med tre etaper tilbage - med 7,35 minutter ned til sloveneren