Den nyslåede Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, har fået cykelfeberen til at rase i Danmark.

Sammenlignet med sidste år søger 177 procent flere nu efter en ny racercykel på nettet, viser nye tal fra bedstitest.dk.

Men hvad er det så egentlig, cykling kan gøre ved din krop, og hvad skal man være opmærksom på, hvis man overvejer at kaste sig over sportsgrenen?

B.T. har spurgt træningsfysiolog Henrik Duer:

Henrik Duer kender godt selv til det med at have en travl hverdag. Men ifølge ham handler det meget om planlægning af sin tid, hvis man vil implementere de gode vaner. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Henrik Duer kender godt selv til det med at have en travl hverdag. Men ifølge ham handler det meget om planlægning af sin tid, hvis man vil implementere de gode vaner. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Vis mere

»Det er sindssygt vigtigt at gøre det til en god oplevelse, så det bliver til en vane frem for en sur pligt. Man behøver ikke køre en Tour de France-rute med det samme. Man skal tage udgangspunkt i, hvor man er. Det vil sige, at man hellere bør starte let ud med en halv time to gange om ugen. Så kan man altid bygge på,« siger han.

Og faktisk behøver man ikke at købe en dyr racercykel lige med det samme. Det er nemlig ikke typen af cykel, der afgør, om du bliver sundere:

»Cyklen gør bare, at du får en større køreglæde, fordi du kommer hurtigere frem. Du kan få lige så god træning på en skærveknuser. Det kan godt være, det går langsomt, men du skal nok få pulsen op alligevel,« siger træningsfysiologen.

Han mener, det især kan være en fordel med en hurtig cykel, hvis man har planer om at bruge cyklen som transportmiddel til og fra arbejde.

Men til at starte med kan man låne en cykel af en ven eller købe en brugt for at prøve sig frem, inden man kaster sig over en dyr racercykel, lyder rådet:

»Vælg så en dag, hvor vejret er godt, det vil sige en dag, hvor det ikke regner og blæser for meget. Lad være med at køre alle ugens dage til at starte med, igen for at gøre det nemt at overskue og til en god oplevelse,« siger Henrik Duer.

Han forklarer, at cykling på mange måder er god motionsform. For det første er den meget skånsom for knæ og hofter, og for det andet påvirker den vores indre positivt.

»Vi bliver bedre til at forbrænde fedt og til at optage sukker i musklerne. Hjertet bliver styrket, forstået på den måde, at det bliver bedre til at pumpe blod ud i kroppen og dermed kan levere mere ilt til de hårdtarbejdende muskler,« siger træningsfysiologen.

Motionen kan desuden også forbedre vores blodtryk, blodsukkerniveau og kolesteroltal. Dermed mindsker vi risikoen for en lang række livsstilssygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Har man svært ved at holde motivationen på langt sigt, råder Henrik Duer til, at man for eksempel melder sig ind i en cykelklub, hvor man samtidig kan dyrke det sociale – eller at man køber en wattmåler, så man kan se, hvor stærkt man træder fra gang til gang.

Og så er det vigtigt at give sportsgrenen en chance:

»Man skal lige mærke effekten og glæden ved, at det bliver nemmere fra gang til gang. Det kan virke hårdt at cykle, hvis man er i dårlig form. Man kan typisk mærke fremskridt efter fire uger,« siger Henrik Duer.

Men er der så slet ikke nogen ulemper ved at cykle?

»Det er ikke en komplet træningsform, det vil sige, at du får ikke trænet overkrop, og der er ikke noget styrketræning i det. Hvis vi skal have fuld plade på sundheden, så skal vi have det med for bl.a. at minimere problemer med nakke, skuldre og ryg, som rigtig mange døjer med,« siger han:

»Når det så er sagt, er cykling alene meget bedre end at lave ingenting. Hvis alle cyklede, ville det være et kæmpe skridt for folkesundheden.«