Onsdag bød på endnu en magtdemonstration fra Jonas Vingegaard, der maste Tadej Pogacar.

Men Tour-heltens fantastiske præstation var også benzin på bålet til de kritikere, der stiller spørgsmålstegn ved danskerens præstationer.

Det blev den gule trøje foreholdt på et pressemøde, hvor han blev spurgt ind til, hvad han mere kunne sige for få doping-skepsissen til at fordampe.

»Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige mere,« lød det fra Jonas Vingegaard.

Jonas Vingegaard smadrede Tadej Pogacar på onsdagens etape.
Jonas Vingegaard smadrede Tadej Pogacar på onsdagens etape. Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg forstår godt, at det er svært at stole på cykling med den fortid, der er. Jeg tror, at alle er anderledes end for 20 år siden.«

Men danskeren var ikke færdig.

»Jeg kan sige fra hjertet, at jeg ikke tager noget,« fortsatte Jonas Vingegaard.

»Jeg tager ikke noget, som jeg ikke ville give til min datter. Og jeg ville ikke give hende stoffer.«

Jonas Vingegaard kunne i øvrigt glæde sig over, at lille Frida ventede på sin far ved mål på onsdagens etape, hvor også hustruen Trine var til stede.

Mon ikke han også var tilfreds over, at han tog knap seks minutter på Tadej Pogacar, efter sloveneren gik helt ned med flaget.

Det kan du læse mere om her.

B.T. dækker alt om Tour de France hele vejen – og herunder får du Touren på Bagsædet, som er B.T.s Tour-podcast, der de kommende uger er dine øjne og ører på de franske landeveje.