Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Jonas Vingegaard får en flyvetur fra Amsterdam til København onsdag, som han nok aldrig vil glemme.

Når den danske Tour-vinder stiger ind i et privatfly i den hollandske hovedstad, efter han har været igennem en fejring sammen med de hollandske sponsorer på Jumbo-Visma-holdet tirsdag, bliver det i et tomotoret turbopropfly af typen Beechcraft King Air 350i. Privatflyet bliver ved ankomsten til Københavns Lufthavn ledsaget af to af Forsvarets F-16 fly.

Det skriver CHECK-IN.dk.

Privatflyets hale vil sågar være folieret helt i gult i anledningen af Jonas Vingegaards Tour-sejr.

Her ses den luksuriøse kabine. Foto: Copenhagen AirTaxi
Her ses den luksuriøse kabine. Foto: Copenhagen AirTaxi
Vis mere

Og det er et fly, der byder på en hel del luksus. Kabinen er indrettet med lyse lædersæder, og flyet er udstyret med skærme til diverse former for underholdning, da de understøttes af WiFi med høj hastighed.

Den luksuriøse hjemflyvning har Skoda Danmark stået for at arrangere.

»Jeg hørte, at der var problemer med deres hjemflyvning, og så tilbød jeg impulsivt, at det kunne vi godt hjælpe med. Vi skulle dog først finde ud af, om flyet var ledigt, og om der var piloter til at flyve det,« siger Niels Pilgaard Hansen, marketing- og pressechef, i Skoda Danmark til CHECK-IN.dk.

Det bliver ikke muligt at tage imod Jonas Vingegaard i Københavns Lufthavn. Der er dog rigeligt med muligheder for at komme og hylde den danske Tour-vinder, når han kommer til Danmark onsdag. Dem kan du læse meget mere om HER.

Andre læser også