Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Han er vinder af årets Tour de France, men han er også familiemenneske med stort F.
For Jonas Vingegaard er der intet, der er vigtigere end familien, der indtil videre består af kæresten, Trine Marie Hansen, og datteren, Frida.
Men snart kan det meget vel være, at den lille familie skal udvides.
»Selvfølgelig vil jeg gerne have flere børn i fremtiden og på et eller andet tidspunkt blive gift,« lyder det fra Vingegaard, kort efter han er trådt ind fra balkonen på Københavns Rådhus.
»Det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse. Det var så mange derude. Det har været helt vanvittigt.«
På vej til rådhuset tog han turen fra Københavns Lufthavn i en åben bil, hvor tusindvis af danskere havde stillet sig op på vejene for at hylde deres danske helt og give ham highfives.
Og det kunne mærkes i den hånd, der nærmest konstant havde givet highfives til menneskemængden fra Amager til København.
»Den gør næsten mere ondt end efter brostensetapen,« griner Vingegaard.
Onsdag stod den på privatfly og en kæmpe fejring af Tour-vinderen i Københavns gader, på Rådhuspladsen og i Tivoli.
Torsdag vender han hjem til Glyngøre, og mon ikke festen og den danske hyldest også fortsætter der.
Du kan følge med i hele hyldesten på B.T.s store Tour de France-liveblog lige HER.