Verden ligger for Jonas Vingegaards fødder. Søndag vinder han Tour de France for anden gang, og hvad skal man så gøre?

Tage på luksusrejse med familien til Seychellerne? Købe en vild Porsche? Booke bord på verdens bedste restaurant?

Nej, Jonas Vingegaard er iskold. På pressemødet efter lørdagens etape afslørede den jordbundne jyde på charmerende vis, at han mest af alt glæder sig til en særlig ting.

Hvad er det første, du virkelig gerne vil lave, når du kommer hjem?

»Spise en durum.«

Trods sin fiskefortid er Jonas Vingegaard så besat med det krydrede kød i det hvide brød, at det altså er hans ydmyge ønske.

Team Jumbo-Vismas lead nutrinionist Martijn Redegeld har tidligere forklaret B.T. om Vingegaards affektion for den mellemøstlige hofret:

»Jeg ved, at han er stor fan af kebab. Det kan han lide at spise uden for sæson. Under Touren laver vi helt sikkert en sund og god kebab i forhold til at skulle præstere. Det kan gøre ham glad,« sagde Redegeld på Tourens første hviledag.

Jonas Vingegaard vinder som den første dansker nogensinde Tour de France for anden gang.
Jonas Vingegaard vinder som den første dansker nogensinde Tour de France for anden gang. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ud over yndlingsretten handler det efter Tour de France om at slå benene op og nyde triumfen med familien. Akkurat som sidste år.

Det, at Vingegaard trak sig tilbage efter sejren i fjor, blev i 2022 fortolket af visse dele af pressen, som om Jonas Vingegaard havde det svært.

Det adresserede Tour-vinderen også på pressemødet lørdag aften.

»Som jeg har sagt mange gange før, havde jeg ingen problemer sidste år. Jeg valgte bare at tage det roligt og slappe af. Det var ikke hårdt for mig. Jeg antager, at det bliver det samme i år.«

Søndag skal Jonas Vingegaard bare gennemføre 21. etape af Tour de France, og så er den historiske titel i hus.

Bon Appétit!

B.T.s daglige Tour-podcast 'Touren på Bagsædet' tager dig helt tæt på Vingegaard og verdens største cykelløb – direkte fra Frankrig. Lyt med her.