»Så aflys det! Touren gør sgu ikke cykelsporten nogen tjeneste her.«
Feltets stjerner får sig en ordentlig overhaling af B.T.s udsendte i Frankrig, der er ved at være godt og grundigt træt af sløve favoritter.
»Helt seriøst. De der favoritter. Hvad sker der for dem? Hvorfor laver de ikke noget, hvorfor er der ikke nogen, der gør noget vildt? Hvorfor er det hele så stillestående?« lyder det blandt andet i dagens afsnit af 'Touren på bagsædet'.
Der bliver dog også tid til at snakke om andet end passive cykelryttere.
I podcasten kommer det også frem, at B.T. har fået fat i et par ukendte underbukser fra en kæmpe cykelstjerne, ligesom Danmarks bedste sportsdirektør fortæller, hvordan en hyggelig grillaften endte med at koste ham Tour-deltagelsen.
Og så får Kasper Asgreen sit nye kælenavn!
'Touren på bagsædet' er B.T.s helt egen Tour de France-podcast, hvor du hver dag kommer tæt på livet på landevejen, tæt på holdene og rytterne og tæt på alt det, du ikke ser i dit tv.
Podcasten udkommer hver morgen på bt.dk, i iTunes eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcast.
Ud over 'Touren på bagsædet' kan du under hele Touren følge med før, under og efter etaperne i B.T.s liveblog.