Verdens vildeste cykelløb blev lige endnu vildere!

B.T.-gutterne er ikke faldet ned endnu, selvom klokken har passeret 2.30. Fra hotelværelset vender de den vanvittige udvikling, hvor Tadej Pogacar kuppede usårlige Jumbo-Visma og snuppede Tour-sejren foran en grædefærdig Roglic.

»Roglic må jo stadig have det, som om det er et eller andet mareridt, han ikke er vågnet op fra endnu. Det er jo fuldstændig surrealistisk, det vi så i dag,« lyder det blandt andet.

I dagens afsnit bidrager Jakob Fuglsang, Jørgen Leth og Kim Andersen bidrager også stemmer. Og så nævner drengene også det forbudte d-ord... Men er det fair?

»Jeg har lidt en mærkelig fornemmelse i kroppen, for jeg føler lidt, at det er blevet sat på plads én gang. Vi har fået det her kæmpe show off på rå styrke om, hvem der er bedst. Og så lige pludselig kan Roglic knap nok køre på sin cykel, mens Pogacar ligner en mand, der har ligget i træningslejr i to måneder bare for at køre den her enkeltstart. Helt ærligt, så synes jeg der er nogle lamper, der blinker hos mig.«

Du kan lytte til podcasten hver morgen på bt.dk, i iTunes eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcast.

Touren på bagsædet' er B.T.s helt egen Tour de France-podcast, hvor du hver dag kommer tæt på livet på landevejen, tæt på holdene og rytterne og tæt på alt det, du ikke ser i dit tv.

Ud over 'Touren på bagsædet' kan du under hele Touren følge med før, under og efter etaperne i B.T.s liveblog.