»Det er jo lidt forfærdeligt, at det lige skal være den dag.«

Sådan afslutter vagthavende meteorolog ved DMI Erik Hansen, da B.T. taler med ham om fredagens vejr.

Han har torsdag aften udsendt en risikomelding, der viser, at det muligvis kan blive en våd dag for de mange cykelryttere, der fredag eftermiddag og aften skal køre den første etape under dette års Tour de France.

Det samme gælder selvfølgelig de mange tilskuere, der nok skal huske gummistøvler og regnjakke.

Risikomeldingen lyder nemlig på kraftig regn og torden i både Nordøstsjælland og København mellem klokken 18-23 fredag.

»Når vi kommer tættere på, så kan det godt ende med, at vi udsender et reelt varsel« siger Erik Hansen og forklarer, at man lige har kørt to prognoser igennem på fredagens vejr.

»Når vi får kørt nogle flere igennem, så kan vi med større sikkerhed sige, hvordan vejret bliver.«

Der er altså lidt håb endnu.

Det er på mange måder fredagens varmegrader, der afgøre, om risikoen for torden afblæses eller ej.

»Jo varmere det bliver, i løbet af dagen jo større er risikoen,« siger Erik Hansen.

 

Hos DMI regner man lige nu med, at Sjælland at få sol og helt op til 28 grader frem til klokken 18.