»Tillykke, Jonas. Sublimt kørt. Fantastisk. Du har vundet din anden Tour-sejr. Det er kæmpe stort. Du skal være mega stolt. Det er exceptionelt, det du har gjort.«

Sådan lyder det fra B.T.s Tour-ekspert Bjarne Riis i minutterne efter, Jonas Vingegaard skrev dansk sportshistorie og sikrede sig karrierens anden Tour-sejr.

På løbets sidste bjergetape sad han klistret til Tadej Pogacar dagen inden proforma-etapen til Paris.

»Det er en velfortjent sejr. Jeg synes, at du igen har bevist, at du var den stærkeste, den mest konstante gennem hele Touren,« siger Bjarne Riis.

Jonas Vingegaard har vundet Tour de France igen.
Jonas Vingegaard har vundet Tour de France igen. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Du har ikke sat ret mange tæer forkert i denne Tour, det har været fantastisk hele vejen.«

Jonas Vingegaard ender formentlig med at snuppe sejren med mere end syv minutter ned til Tadej Pogacar på andenpladsen, men alligevel skal man huske, at konkurrencen har været hård, mener Bjarne Riis.

»Det kan godt ske, at han havde en dårlig dag, hvor han virkelig taber mange minutter, men han viser med sin sejr på dagens etape, at det bare var en dårlig dag,« siger han.

Og det kan blive en fordel for Jonas Vingegaard i det lange løb.

»Det er et godt tegn, for så har vi duellen fremadrettet, og det gør kun, at Jonas har mere fokus på næste år og kan bevare det, for det er er det, det gælder om. Hvis man er for overlegen og tror på, at det er en walk in the park, så bliver man slået,« mener Bjarne Riis, som har en besked til vores danske Tour-vinder.

»Når Pogacar ånder dig i nakken Jonas, gør det dig bedre. Så fokus. Hav fokus på næste år allerede nu. Den kommer før, du tror det.«

Danmarks eneste anden Tour de France-vinder hidtil ved, hvad det vil sige at blive fejret som vinder af verdens største cykelløb.

Og det skal nydes.

»Men nyd det, nyd Paris i morgen. Det bliver fantastisk. Tag imod den hyldest, du fortjener! Jeg er stolt. Jeg er mega stolt.«

Du kan læse B.T.s dom fra lørdagens Tour-etape her.

B.T. dækker alt om Tour de France hele vejen – og herunder får du Touren på Bagsædet, som er B.T.s Tour-podcast, der de kommende uger er dine øjne og ører på de franske landeveje.