En lettere pinligt berørt Bjarne Riis ligger på asfalten foran startrampen. Han er netop blevet fældet af et historisk klodset styrt. Inden etapen overhovedet er gået i gang.
Ved siden af står Minnie Mouse i menneskestørrelse og kigger medlidende ned på ham. Hun tilbyder at løfte ham op.
Allerede på vej til startampen får Bjarne Riis’ rædselsenkeltstart på næstsidste etape af Tour de France i 1997 et tragikomisk skær.
Men det er ikke det moment, der har brændt sig fast hos de cykelgale danskere.
Det kommer få minutter senere, da Bjarne Riis i afmagt, frustration og rendyrket vrede kyler sin Pinarello-cykel i grøften.
»Jeg var der selv. Jeg stod ved målstregen. Jeg tænkte: ‘Hvad sker der?’. Hvordan kan Bjarne finde på at gøre det? Hvorfor smide cyklen på den måde - som affald?«
Ordene kommer fra Fausto Pinarello. Manden, der i månedsvis - i tæt parløb med den forsvarende danske Tour-vinder - har været med til at udvikle den 400.000 kroner dyre enkeltstartscykel.
Nu ser han den ligge i grøften. Flået i jorden for rullende kameraer med hele verden som seere. Bjarne Riis har fået nok.
På den afsluttende 63 kilometer lange tidskørsel i Disneyland Paris kom danskeren med hævntørst. Ørnen fra Herning tog til Tour de France som forsvarende vinder og storfavorit.
Men plaget af sygdom, dårlig form og sort uheld gennem hele løbet, blev han i stedet hjælperytter for den fremadstormende tysker Jan Ullrich.
På 20. etape var det blevet tid til at hente noget af det tabte. Bjarne Riis ville vise sin styrke på den helt særlige cykel, som i folkemunde fik kælenavnet ‘svanen’.
Men det klodsede styrt inden starten fik alvorlige konsekvenser. Gearet blev trykket. Danskeren måtte begynde enkeltstarten på sin reservecykel.
Da mekanikerne efter få kilometer havde repareret svanen, gik der ikke længe, før Bjarne Riis løb ind i nye problemer.
Først en punktering. Siden en kæde, der hoppede af. Og så skete det historiske. Telekom-rytteren greb cyklen, svang overkroppen og kastede cyklen, der endte i rabatten.
Fausto Pinarrelo så chokeret til i målområdet. Lamslået, men også med forståelse for Bjarne Riis.
»Efter nogle minutter gik det op for mig, hvilket pres han var under. Det kunne jeg jo godt forstå. Han er et menneske. Ligesom dig og mig. Han var under et kæmpe pres. Vrede. Nervøsitet. Så det er ikke noget, jeg har været bitter over.«
Alligevel undrede italieneren sig over, hvad der var gået galt på cyklen. Hvorfor den artede sig forkert. Svaret kom, da han så Bjarne Riis’ cykel tæt på. Danskerens jagt på selv de mindste vægtreduktioner havde givet bagslag.
»Bjarne ville kun have en klinge foran. Og han ville af med forskifteren. Han tabte kæden, fordi han havde fået sin mekaniker til at pille forskifteren af - alt sammen for at gøre cyklen lettere.«
Pinarello-fabrikken var ikke blevet taget med på råd inden den skæbnesvangre beslutning.
»Jeg havde ikke advaret ham. Hvad skulle jeg sige? Det var noget, han gjorde alene med sin mekaniker. Han havde vundet Touren året før. Han er professionel. Han var så detaljeorienteret. Han havde gjort et fantastisk arbejde for Pinarello. Så jeg kunne ikke sige noget.«
Mens Fausto Pinarello græd med det ene øje, kunne han smile med det andet. Bjarne Riis var nemlig ikke ene mand på Tour med svanen. Også Abraham Olano og Jan Ullrich kørte på den fantomagtige cykel, som senere blev gjort forbudt.
De klarede sig anderledes hæderligt igennem etapen.
»Den samme cykel blev nummer et og to på etapen. Der var altså ikke noget problem med cyklen. Det kan aldrig være cyklens skyld. Bjarne var nervøs. Han havde tabt Tour de France,« siger Fausto Pinarello og fortsætter:
»Så det var ikke en fejl fra vores side. Det var nervøsiteten, trætheden og så problemet med forskifteren. Det hele havde hobet sig op. Men det var aldrig cyklens skyld.«
Den enorme nedtur for Bjarne Riis og den totale triumf for de andre herrer på Pinarello-cyklen var med til at skabe et nyt kælenavn i firmaets hovedkvarter i Treviso.
»Vi kaldte den for den for den flyvende cykel. Fordi den både blev nummer et og to. Og så fordi Bjarne fik den til at flyve.«
Fausto Pinarello slår flere gange fast, at han på ingen måde bærer nag over for Bjarne Riis. Han forstår, hvordan frustrationerne havde samlet sig, og han fór heller ikke ud for at sætte danskeren på plads efter etapen.
»Vi talte ikke sammen efter etapen. Jeg var for nervøs. Der var ingen grund til at tale om det lige der. Det var bedre at lade ham være. Det var den bedste løsning. Jeg havde et godt samarbejde med ham ellers,« siger Fausto Pinarello og sender flere roser i retningen mod den kastende dansker.
»Bjarne var et teknisk vidunder. Han tænkte på alle de små detaljer. Det var helt anderledes end Jan Ullrich. Han forberedte sig så grundigt. Dengang var det slet ikke alle ryttere, der gjorde som ham. Han gik op i alting,« siger han og fortsætter:
»Aerodynamikken, udstyret, alting. Bjarne lærte mig meget. Jeg forberedte ting kun for ham og han lærte mig helt nye teknologier.«
Bjarne Riis sluttede enkeltstarten som nummer 93. Han var ni minutter og 12 sekunder efter vinderen Abraham Olano. Danskeren sluttede Tour de France 1997 som nummer 7.
