»Hvis I ikke ser mig til nogen af løbene mere, så er det derfor!«

Remco Evenepoels kone, Oumaima 'Oumi' Rayane, var lykkelig, da hendes mand vandt sin første Tour de France sejr nogensinde på enkeltstarten sidste uge – men sejrens sødme endte med at få en bitter eftersmag.

Instagram langer hun nemlig nu ud efter Tour de France for at belyse et problem, der gør, at hun nu overvejer at blive væk fra verdens største cykelløb fremover.

»Jeg er træt af at blive skubbet ind i publikum og blive puffet til, når jeg er på vej forbi ,og at skulle hoppe over barrierer for at se min mand på podiet efter hans første Tour-sejr. Jeg havde det som om, at jeg gjorde noget kriminelt,« skriver hun i sin story.

Her viser en video, hun selv har optaget, hvordan hun står klemt mellem de mange tusinde fans og maser sig frem mod podiet for at komme op for at se sin Remco Evenepoel blive hædret efter sin etapesejr på enkeltstarten.

24-årige Oumi er gift med Jonas Vingegaards konkurrent til den samlede Tour de France-sejr, Remco Evenepoel.
24-årige Oumi er gift med Jonas Vingegaards konkurrent til den samlede Tour de France-sejr, Remco Evenepoel. Instagram/@0umii

»Mange tror, at det er virkelig sjovt at tage til løb, men der er en ulempe ved det. Hvis I ikke ser mig til nogen af løbene mere, så er det derfor. Det er det her, jeg er nødt til at gøre bare for at se min mand i et kort øjeblik, inden jeg tager hjem til Belgien igen,« skriver hun yderligere.

Cykelhustruen blev slemt påvirket af oplevelsen og skriver desuden, at hun fik angst og begyndte at græde af at stå i folkemængden, inden hun var nødt til at opgive og vende om.

På trods af den dårlige oplevelse til løbet, fik den dog en lykkelig slutning.

»Min stakkels mand kunne ikke tage videre uden at se mig, så vi mødtes på en parkeringsplads på vej mod næste startby.«

»Jeg er taknemmelig for vores to minutters snak, selvom han normalt ikke plejer at skulle bekymre sig om sådan noget,« afslutter Oumi det sure opstød på sin Instagram.

24-årige Oumi fik dog en lille souvenir med hjem som et plaster på såret i form af sin mands vinderbuket, som hun har taget med hjem til Belgien og placeret ved sin syge fars hospitalsseng.

Kom helt tæt på Tour de France med B.T.s populære podcast 'Touren på Bagsædet'. Lyt og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: