Cykelverdenen er i chok.

Alle begræder nemlig lige nu, at Jonas Vingegaard søndag måtte udgå af Tour de France efter et alvorligt styrt.

Én af dem, der har svært ved at finde ud ord for det, der er sket, er danskerens evige rival, Tadej Pogacar.

For efter søndagen etape, hvor sloveneren blev nummer to, satte han hurtig et par ord på Vingegaards exit.

»Det er virkelig trist, at Jonas er ude. Siden 2021 har vi kæmpet om sejren. Måske havde vi ikke det bedste forhold i starten, men i løbet af de sidste par år er vi blevet gode rivaler, der respekterer hinanden. Vi er blevet en slags venner,« lød det fra Pogacar, inden han fortsatte:

»Touren bliver ikke det samme uden ham.«

Danskeren med armen i slynge. FOTO: Stefan Tabeling/DPA/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard styrtede på søndagens etape i et sving kørt før sidste stigning.

Danskeren blev efterfølgende siddende på asfalten i store smerter og tog sig til kravebenet.

Kort efter blev den dobbelte Tour-vinder kørt til røntgenundersøgelse med en ambulance.

Du får seneste nyt om danskeren i B.T.s Tour-liveblog LIGE HER.