Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Onsdag eftermiddag skete det umulige på Col du Granon. Fænomenet Tadej Pogacar slog sprækker og blev eftertrykkeligt parkeret, da Jonas Vingegaard angreb og stjal den gule trøje.

Siden har spekulationerne været mange. Var han syg? Måske med corona - som mange andre af holdkammeraterne på UAE? Eller havde superstjernen simpelthen glemt at spise nok?

Ingen af delene. Efter torsdagens etape på toppen af Alpe d'Huez erkendte Tadej Pogacar, hvad der var sket.

»Jeg ved, hvad der skete i går. Jeg ved nu, hvorfor jeg blev knækket i går. Jeg ved, at det samme ikke vil ske igen i denne Tour de France. Derfor er jeg er fortrøstningsfuld,« siger Tadej Pogacar.

Tadej Pogacar forsøgte at angribe Jonas Vingegaard på Alpe d'Huez, men danskeren holdt fast i slovenerens hjul.
Tadej Pogacar forsøgte at angribe Jonas Vingegaard på Alpe d'Huez, men danskeren holdt fast i slovenerens hjul. Foto: BERNARD PAPON
Vis mere

»Der var for mange angreb. Jeg var dum. Jeg skulle have slappet mere af på Col du Galibier. Jeg var virkelig god på Galibier, men så betalte jeg prisen på Granon. I dag har jeg mine ben tilbage.«

Det var altså Jumbo-Vismas perlerække af angreb på Tadej Pogacar, som fik den ellers tilsyneladende usårlige slovener til at måtte opgive.

En del årsagen var også en form for overmod, da Tadej Pogacar selv forsøgte at angribe Jumbo-Visma. Det betalte han prisen for på de sidste 11,3 kilometer op til Col du Granon.

På torsdagens lede bjergetape til Alpe d'Huez lignede den forsvarende Tour de France-vinder igen den mand, der i de seneste år har domineret alle løb, han er stillet op i.

Den forsvarende Tour de France-vinder, Tadej Pogacar.
Den forsvarende Tour de France-vinder, Tadej Pogacar. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

Det giver optimisme.

»Jeg prøvede i dag, men jeg var ikke 100 procent sikker, efter det, der skete i går. Men jeg kan tage videre herfra med oprejst pande.«

Tadej Pogacar avancerede en plads på torsdagens etape, da Romain Bardet blev sat halvvejs op ad Alpe d'Huez.

UAE-rytteren er er nu to minutter og 22 sekunder efter den danske mand i gult.

Andre læser også