»Undskyld mig, to sekunder.«

Jonas Vingegaard var godt i gang med sin takketale på Tour de France-scenen i Paris med konkurrenterne Tadej Pogacar og Geraint Thomas ved sin side.

Men Vingegaards datter, Frida, der sad på fars arm, kunne ikke holde sig i ro.

Først rakte hun ud efter den mikrofon, Jonas Vingegaard talte i.

Jonas Vingegaard rækker Frida ned til Trine fra scenen i Paris.
Jonas Vingegaard rækker Frida ned til Trine fra scenen i Paris. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Og så måtte hun ned til mor Trine, der så til fra første parket.

Derfor måtte Vingegaard kort afbryde sin takketale, mens han gav lille Frida til Trine, inden han kunne fortsætte med at takke hver enkelt holdkammerat, der har hjulpet ham frem til den historiske Tour-sejr.

De blev alle nævnt med navn.

Vingegaard fik også takket Tour de France-arrangør ASO for at bringe Tour-starten til Danmark.

Frida havde måske fået nok af de mange ture på podiet, hvor hun også havde været med på fars arm, da han blev hyldet i både den prikkede bjergtrøje og den gule førertrøje.

Efter hyldesten på podiet blev Jonas Vingegaard interviewet af TV 2.

Her satte han flere ord på triumfen.

»At stå deroppe på podiet med Frida var helt fantastisk.«

I det officielle vinderinterview afslørede Vingegaard også sine 'ferieplaner' efter de mange dages fejringer. Det kan du læse mere om HER.