»Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Der er så meget larm.«

Ordene kommer fra B.T.s Frederik Gernigon, som står på den afgørende Col de Joux Plane-stigning.

Der er fyldt til renden med tilskuere, som har ventet hele dagen på at se den voldsomt spændende duel mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar.

B.T.s udsendte melder også om, at der er enormt mange danskere på ruten, som er klædt i rødt og hvidt, og er klar til at støtte de danske ryttere op ad den voldsomt stejle stigning, der stiger med 8,5 procent i snit over 11,6 kilometer.

Under den kæmpe folkefest fik B.T.-bilen på stigningen også et vandsprøjt med på vejen under det vilde lydinferno.

Den episode kan du se i videoen øverst i artiklen.

En yderst spændende afslutning på etapen venter, som du kan følge i B.T.s liveblog lige HER.