Stakkels Fabio Jakobsen!

Det var sådan et styrt, hvor man måtte holde sig for øjnene under de langsomme gengivelser af den hollandske sprinter Fabio Jakobsens mareridtsstyrt under Polen Rundt i begyndelsen af august.

I en hidsig spurt blev han af landsmand Dylan Groenewegen puffet ud i banden, hvor Jakobsen i høj, høj fart fløj ind i metalafspærringerne med hovedet først.

Han blev hastet til et nærtliggende hospital i kritisk tilstand.

Fabio Jakobsen kom alvorligt til skade efter styrtet. Foto: Ritzau Scanpix/Andrzej Grygiel
Fabio Jakobsen kom alvorligt til skade efter styrtet. Foto: Ritzau Scanpix/Andrzej Grygiel Foto: Andrzej Grygiel
Vis mere

Nu har manager for Deceunick-Quick-Step Patrick Lefevere besøgt den uheldige sprinter på hospitalet – og har denne barske status på Jakobsens tilstand.

»De (lægerne, red.) har fjernet 130 sting fra hans ansigt. Han har kun én tand, hans gane er endnu ikke helbredt. Og et af hans stemmebånd er stadig lammet.«

»Og han kan endnu ikke trække vejret ordentligt,« siger den belgiske manager ifølge franske La Depeche.

B.T. spurgte torsdag de to Quick-Step-danskere Michael Mørkøv og Kasper Asgreen om deres tanker om det voldsomme styrt. Svaret kan du læse lige her.