Det var en spaghetti-længde fra den store triumf for Mads Pedersen i Torino.

Men skuffelsen over at blive slået på stregen af Biniam Girmay kan meget snart blive erstattet af to danske arme i vejret.

»Der er nok syv etaper, Mads kan vinde,« siger hans sportsdirektør Kim Andersen om vindermulighederne på de resterende 17 etaper.

Og de hurtigste herrer i Tour-feltet har en historisk svær modstander i Mads Pedersen, mener chefen.

»Han er skarpere end nogensinde,« lyder det kort og kontant dagen efter holdets forfejlede sprintertog i Torino.

B.T.s Tour-ekspert Bjarne Riis har bemærket, at Mads Pedersen ser ud til at have smidt noget af sin kampvægt.

Det bekræfter Kim Andersen – uden dog at gå detaljer.

»Jeg vil ikke sige, hvor meget han har smidt. Men han er meget mere skarp.«

Bjarne Riis har spekuleret i, at den tabte vægt gør Mads Pedersen mere modstandsdygtig i svært terræn, men har sænket Trek-rytterens topfar. Det afviser Kim Andersen.

»Det er så lidt, at det gør ikke noget for topfarten.«

B.T. sender dagligt den populære podcast 'Touren på Bagsædet' direkte fra feltets slipstrøm i Frankrig. Lyt med og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play under de tre emoji-reaktioner.

Touren på bagsædet

Har Pogacar mistet modet, og hvor syg var sloveneren egentlig af corona? Det diskuterer B.T.s reportere med kløgtigt input fra Bjarne Riis og Johan Bruyneel. Afrikas stjerne gjorde en ellers kedelig dag tværs gennem Italien til en mindeværdig etape, og action var der også i pressecentret, hvor en B.T.-journalist både slog en streg og slog alarm! Vi taler også med uheldige Mads Pedersen, selveste Tour de Frances chef og så skal vi høre om en uforglemmelig dansk sejr på en af historiens korteste etaper. Podcasten er sponseret af Airtox.