Jonas Vingegaard holdt hovedet koldt, da årets første Tour-etape blev afsluttet med en hidsig og hektisk stigning i bakkerne omkring Bilbao.

Og det imponerede B.T.s Tour-kommentator, Lance Armstrong, der især lagde mærke til ét farligt moment på stigningen.

»Det var virkelig smart, at Jonas valgte bare at sidde på hjul af Tadej Pogacar op ad hele stigningen. Det her var nemlig en rigtig Pogacar-etape, hvor det godt kunne være gået galt, hvis ikke Jonas havde holdt hovedet koldt.«

»Pogacar bad på et tidspunkt Vingegaard om at tage en føring, men Jonas bed ikke på. Og det var ekstremt klogt, for Jonas havde et par holdkammerater, der hang alvorligt i bremsen på det tidspunkt.«

»Jonas var klog, for havde han taget den føring, var han blevet fuldstændig isoleret.«

Papon Bernard/EPA/Ritzau Scanpix

Den amerikanske tidligere Tour-stjerne mener samtidig, at etapen afslørede, at man godt kan droppe teorien om, at Pogacar ikke er på toppen efter sin løbspause i kølvandet på et brækket håndled sidst i april

»Glem alt om, at Pogacar er præget af sin skade. Det er helt tydeligt, at han dukket op til Touren i fantastisk form og er klar til at kæmpe for sejren. Ingen tvivl om det. Men omvendt - Vingegaard var aldrig, aldrig, aldrig i nogen form for problemer under etapen.«

»Lige nu vurderer jeg, at de to er lige stærke,« lyder det fra Lance Armstrong.

Touren på bagsædet

Der er fem gode grunde til, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France. Men hvad så med hans onde ånd - Tadej Pogacar? B.T.s Tour-reportere sender den STORE Tour de France-optakt direkte fra Bilbao, der er på den anden ende - særligt midt på stigningen, hvor lørdagens spændende første etape skal afgøres. Bliv også klogere på de 11 danskere til start og få et bud på, hvem der vinder de eftertragtede trøjer. Igen kigger Bjarne Riis forbi!